Dagens klubmesterskaber blev afviklet i det fineste efterårsvejr på små veje i vores nærområde, og hvor deltagerne skulle finde frem til i alt 12 poster (se kort
https://kortlink.dk/2qyk3). Ved hver post ventede en kombination af vanskelige og urimelige spørgsmål på deltagerne. Ingen nåede alle poster, ingen besvarede alle spørgsmål rigtigt, men alle fandt frem til målet, som var placeret på Fangel Kro. Her ventede der lækre sandwich, kaffe og præmier til det vindende hold.
Trods det gode humør havde deltagerne i målet svært ved at skjule deres frustrationer over at havde misset poster og/eller svaret forkert på spørgsmålene. Og sådan skal det selvfølgelig også være når man kæmper om klubbens højeste hæder.
Som annonceret krævede konkurrencen flere forskellige kompetencer, og måske var det derfor heller ikke overraskende at sejren gik til
tre-mandsholdet bestående af Nina Drivsholm, Lars Rousing og Niels Olesen. Et stort TIL LYKKE til vinderne, og samtidig en anerkendende ros til alle deltagere, der sørgede for at klubmesterskaberne blev afviklet på et højt sportsligt niveau.
p.s. Post 9 hang også efter løbet der hvor den var blevet placeret.
