Turledere:
Ingen ændringer i turlederne i forhold til 2024 for supermotion. Som udgangspunkt tager Knud tirsdagene, og Søren og Jan torsdagene.
I weekenderne er der ingen faste turledere, og alle opfordres derfor til at byde ind med ture. Det kan være korte såvel som lange ture, og gerne i et supermotionist tempo. Måske tager vi gravel cyklen sammen med Palle?
Træningsafterne:
Vores træninger vil som altid afhænge af turlederen, men for mit vedkommende vil jeg igen fokusere på at komme forskellige steder rundt på Fyn - som regel startende op i modvinden. Jeg vil satse på at lave nogle skilte- og bakkespurter undervejs, så pulsen kan komme op

Vi vil melde ruten ud dagen før og satse på 2-2½ timers træning. Hvis solen skinner måske en længere tur på 3 timer, men det vil være undtagelsen. I opfordres til at hente turen – det gør det hele nemmere og mere sikker.
Hvem kan køre supermotion?
Når vi alle kommer i form igen, vil vi typisk komme hjem med en gennemsnitsfart på 30 km/t. Dvs. hvis du selv kan køre med en snit på ca. 28 km/t, vil du sagtens kunne følge med i supermotion. Supermotion kan også være et godt sted at starte, selvom du kører stærkere. Du vil nemlig lære at begå dig i gruppekørsel og det er nu engang mere sikker, hvis der overskud. Og når det er på plads, bevæge sig op i Turbo og RR. Turbo og RR’ere kan også køre restitution hos super, men skal acceptere tempoet i supermotion. Alle skal med hjem uden at blive ”savet midt over”.
Sikkerhed:
Max gruppe størrelse: 12, så det er igen vigtigt, at du melder ind at du kommer, så vi har en chance for at forberede en ekstra turleder, hvis det bliver nødvendigt.
Kommer vi på smalle/farligere vejstrækninger er det alles pligt at råbe ”på linje”.
Kopieret fra RR: Det er helt afgørende at vi holder fokus på sikker afvikling så alle kommer hjem uden styrt og skader på grej og ryttere.
Vi kommer til at gentage adfærdsregler som:
• Husk at se fremad mod vejen, - også når vi kører lav intensitet og har overskud til at snakke.
• Husk at give høje, hyppige og tydelige meldinger med kommandoer og håndtegn ned gennem gruppen. Det er helt afgørende, at også de bagerste i gruppen er adviserede ift. trafik, vejforhold, sving, opbremsninger mm.
• OG husk at alle gængse færdselsregler naturligvis overholdes til en hver tid….
Gennemsnitshastighed:
Vi vil/skal/må ikke have fokus på gennemsnitshastigheden – selvom nogen synes det er sejt på Strava. Vi vil i stedet have fokus på sikker kørsel i byområdet, og så sætte gas på ufarlige strækninger udenfor byerne. I min verden er god træning en blanding af høj puls i 10-15 minutter (Zone 4 og 5) og resten fordelt mellem zone 2 og 3, - og vores snit fuldstændig ligegyldigt.
Forum:
(Ligesom RR’eren) Skriv meget gerne lidt omkring jeres oplevelser på de enkelte træningsaftener på super-strengen i Forum. Det giver et herligt “liv” i vores gruppe, samt på Forum generelt.
De bedste cykel hilsner
Søren, Jan og Knud
PS: Kommer ikke selv til sæsonstart, men Søren har en tur klar.