En rigtigt god oplevelse med en super dag på cyklen.
Først en hurtig tur over Gamborg til Middelfart hvor vi prøvede Lagkagehusets direktørsnegel. Herefter videre over Lillebælt igennem Kolding og syd på mod Hjelsminde, hvor der bliv tid til frokost. I Hjelsminde var der rigtig god stemning i anledning af deres store krammer market. Vi fik dog ikke tid til at gøre en god handel. Sydover til Haderslev, hvor der blev tid til at se lidt mere af byen inden vi fandt den rigtigt vej mod Aabenraa. Efter Haderslev slog solen rigtigt igennem og der var lidt snak om vi skulle ændre planen fra bagerstop til pandekage med is, da turens enste punktering netop var ved et sådan serveringssted. Det blev dog ikke til mere end snakken for vi var hurtigt rullende igen. Lagkagehuset i Aabenraa udmærkede sig også over al forventning ved at komme isterninger i vandflaskerne da de hjalp med genopfyldning.

Tidsplanen blev holdt på minuttet og vi fik 2 kortet strækninger henholdsvis til færgen til Als og henover Als. I Bøjden stod Halvard desværre af da en tidligere skade drillede. Over Fyn fik Denys og jeg brugt de sidste krafter på nogle korte skilte spurter. Jeg må desværre se mig slået af list fra Peter og mere overskud fra Denys.
Vi var 5 mand afsted, meget blandet flok, men det forhindrer os på ingen måde i at blive udfordret. Tak Denys, Halvard, Peter og Flemming for en rigtigt god dag der ihvertfald udfordret mig.
