
Sæsonåbningsarrangementet i sidste weekend, Stjernetramp i morgen og Italiensturen. Alle 3 sikre forårsbebudere der skulle have været med til at skyde 2020 i gang med et væld af fælles træningsture, løb, social-rides og den allestedsnærværende gode klubstemning.
MEN…. Sådan skulle det ikke være


MEN… det skal da ikke betyde at man ikke kan køre en TEMA-Tour

Derfor er det min plan at lægge links op på tidligere kørte TEMA-Tour’s her på Forum i løbet af Påske ugen. En uge vi jo ofte får kørt en ekstra tur eller to

Så kan man jo køre sig en Solo-TEMA-tur til Tvillingestenene, en Ø-Tour til Svinø, Bestige den lange Dil, Bakke-Snavvendt eller tage en jomfrutur på en TEMA-tour fra sidste års gemmer, hvor målet er Helnæs Fyr. Den vil udover Helnæs Fyr bringe dig forbi Hagenskov Gods hvor dele af 1864 blev optaget, Louise Christine Rasmussens hus (hvis folk ved hvem hun er?) og forbi Dreslette Kirke med den gode bakke og det karakteristiske kirketårn.
Som altid er TEMA-Touren på + 100 km, og bliver kørt i et tempo hvor alle kan være med

På forhånd god fornøjelse – og pas godt på jer selv – og hinanden…
